Danmark har gennem årtier haft en udtalt politisk ambition om at begrænse bureaukratiet og sikre enkel, effektiv og målrettet regulering. Alligevel er den samlede regelmængde vokset markant, og tempoet i lovgivningsarbejdet er steget betydeligt. Flere regler vedtages hurtigere, med korte høringsfrister og med langt færre forberedende udvalg end tidligere.

Det rejser et centralt spørgsmål: Har vi – uden egentlig politisk beslutning – udviklet en lovgivningsmaskine, der producerer mere og hurtigere, men ikke nødvendigvis bedre?

Formålet med notatet er at dokumentere udviklingen i regelstatens tempo, omfang og kvalitet – og at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf. Med afsæt i nye og eksisterende data viser notatet, at:

• Folketinget vedtager markant flere love end tidligere og langt flere end sammenlignelige lande.
• En betydelig del af lovgivningen behandles i højt tempo og med korte høringsfrister.
• Den grundige, forberedende lovbehandling via udvalg og kommissioner er reduceret drastisk.
• Kun en brøkdel af den eksisterende regulering evalueres systematisk.
• Den samlede mængde regulering er mere end firedoblet siden 1989.

Udviklingen er ikke omkostningsfri. Når regulering udformes under tidspres og uden systematisk evaluering, øges risikoen for, at regler ikke opnår de politiske målsætninger på den mest effektive måde. Konsekvensen kan være unødige administrative byrder, højere omkostninger for virksomheder og borgere samt lavere økonomisk vækst.

Notatet dokumenterer ikke blot udfordringerne, men peger også på det økonomiske potentiale i bedre regulering. Internationale studier og erfaringer med regelstop og best practice viser, at gevinsterne kan være betydelige – målt i både produktivitet og BNP.

Spørgsmålet er ikke, om Danmark skal bruge regulering til at opnå de politiske målsætninger. Spørgsmålet er, om vi organiserer lovgivningsarbejdet på en måde, der maksimerer kvaliteten og minimerer de samfundsøkonomiske omkostninger.