Analyser

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag

A Critique of Synthetic Control Method Studies on Covid-19 Policy—Evidence from Sweden

I et studie publiceret i Econ Journal Watch viser Jonas Herby, at fem syntetisk kontrol studier (SCM-studier), der konkluderer, at en nedlukning ville have reddet liv i Sverige, ikke fanger en policy-effekt, men snarere stokastisk variation i virusspredningen før nedlukningerne i Europa.

Dyre regler uden effekt

Nye regler indføres ofte med gode intentioner – men uden dokumentation for, at de virker. Kravet om fastskruning af nummerplader koster erhvervslivet 6 mio. kr. årligt, svarende til 45.000 kr. pr. ord i bekendtgørelsen. Tilladelsesordningen for godskørsel koster op mod 146 mio. kr. over ti år – trods nul forventede positive effekter. Ingen af reglerne er nogensinde blevet evalueret. Med over 35 mio. ord i lovgivningen løber omkostningerne hurtigt op.

En brændende platform?

Folketinget vedtager markant flere love end tidligere og langt flere end sammenlignelige lande. En betydelig del af lovgivningen behandles i højt tempo med korte høringsfrister, mens den grundige, forberedende behandling i udvalg og kommissioner er reduceret drastisk. Samtidig evalueres kun en brøkdel af den eksisterende regulering systematisk, mens ineffektive regler og tunge administrative byrder hæmmer virksomhedernes produktivitet. Det rejser et presserende spørgsmål: Står den danske regelstat på en brændende platform?

Forhastet lovgivning påvirker kvaliteten

Svar fra knap 9.000 embedsmænd viser, at syv ud af ti embedsmænd er nærmest eller helt enige i, at de politiske processer går så hurtigt, at det påvirker kvaliteten i lovgivningen, mens næsten halvdelen af embedsmændene er nærmest eller helt enige i, at mange politiske beslutninger træffes uden et ordentligt fagligt grundlag.

Don’t Jump to Faulty Conclusions: Using the Synthetic Control Method to Evaluate the Effect of a Counterfactual Lockdown in Sweden

Ved at opdele Sverige i fire hypotetiske lande demonstrerer Jonas Herby i et studie publiceret i Nationaløkonomisk Tidsskrift, at den estimerede nedlukningseffekt varierer kraftigt afhængigt af, hvor udbredt virussen var i de hypotetiske lande inden nedlukningstidspunktet. Studiet er en generel kritik af at bruge den syntetiske kontrolmetode til at estimere effekten af COVID-19-nedlukningerne.

Det effektive men fortravlede Folketing

Folketinget er en stærk og effektiv lovgiver, men lovgivningsprocessen er blevet hurtigere og i stigende grad flyttet ud af Folketingets åbne rammer. I Det effektive men fortravlede Folketing undersøger Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og Jonas Herby Folketingets rolle som lovgiver med nye data om lovgivning, ressourcer, politiske aftaler og delegation af regelmagt. Bogen tegner et billede af et parlament, hvor effektivitet og hastværk ofte dominerer over oplysning og omtanke – og konkluderer: "Hvis Folketinget er kørt ud på et vigespor, er det i høj grad med Folketinget selv som togfører."

Were COVID-19 lockdowns worth it? A meta-analysis

Nedlukningerne i foråret 2020 havde ifølge en ny metaanalyse kun en relativt lille effekt på COVID-19-dødeligheden. I artiklen Were COVID-19 lockdowns worth it?, offentliggjort i det peer-reviewed tidsskrift Public Choice, gennemgår Jonas Herby, Lars Jonung og Steve H. Hanke den empiriske litteratur om effekten af nedlukningerne. Studiet finder, at den gennemsnitlige nedlukning i Europa og USA reducerede dødeligheden med 3,2% til 10,7%, og at frivillige adfærdsændringer sandsynligvis spillede en væsentlig rolle. På den baggrund skriver forfatterne, at nedlukninger "should only be considered with an utmost degree of caution."