Del:

A Critique of Synthetic Control Method Studies on Covid-19 Policy—Evidence from Sweden

Resumé

I et studie publiceret i Econ Journal Watch viser Jonas Herby, at fem syntetisk kontrol studier (SCM-studier), der konkluderer, at en nedlukning ville have reddet liv i Sverige, ikke fanger en policy-effekt, men snarere stokastisk variation i virusspredningen før nedlukningerne i Europa.

Læs studiet i Econ Journal Watch [link]

Abstract

Even though Sweden over 2020–2021 had a lower excess mortality rate than most European countries, five studies employing the Synthetic Control Method (SCM) concluded that Sweden would have experienced significantly lower mortality had it imposed a mandatory lockdown in early 2020. I argue that the large mortality reductions attributed to lockdowns in these studies are not policy effects at all, but rather are the artifacts of unbalanced time-varying confounding and early-shock omitted-variable bias, mechanically absorbed into model fittings. Their findings are artifacts of short pre-lockdown windows which are epidemiologically uninformative. I demonstrate that SCM yields highly divergent estimates for Swedish regions with identical policies, indicating that the method captures stochastic variation in viral seeding rather than the causal effect of lockdowns. I show that the SCM studies often report biologically implausible effects (sometimes appearing before the virus could have killed) and often fail standard donor-based placebo tests for statistical significance of their estimates. These findings cast serious doubt on the reliability of SCM in this setting. Sweden’s low excess mortality in the end suggests that Sweden’s state epidemiologist, Anders Tegnell, was right all along.

Flere analyser:

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag

Dyre regler uden effekt

Nye regler indføres ofte med gode intentioner – men uden dokumentation for, at de virker. Kravet om fastskruning af nummerplader koster erhvervslivet 6 mio. kr. årligt, svarende til 45.000 kr. pr. ord i bekendtgørelsen. Tilladelsesordningen for godskørsel koster op mod 146 mio. kr. over ti år – trods nul forventede positive effekter. Ingen af reglerne er nogensinde blevet evalueret. Med over 35 mio. ord i lovgivningen løber omkostningerne hurtigt op.

En brændende platform?

Folketinget vedtager markant flere love end tidligere og langt flere end sammenlignelige lande. En betydelig del af lovgivningen behandles i højt tempo med korte høringsfrister, mens den grundige, forberedende behandling i udvalg og kommissioner er reduceret drastisk. Samtidig evalueres kun en brøkdel af den eksisterende regulering systematisk, mens ineffektive regler og tunge administrative byrder hæmmer virksomhedernes produktivitet. Det rejser et presserende spørgsmål: Står den danske regelstat på en brændende platform?