”Vi kan se, at det virker” lyder det ofte, når politikere og NGO’er skal begrunde, hvorfor danskernes valg skal styres gennem regulering og afgifter. Højere afgifter på cigaretter virker, fordi det får antallet af rygere til at falde. Regulering af kviklån virker, fordi det begrænser antallet af kviklån. Eksemplerne er mange.

Men virker et politisk tiltag, blot fordi det påvirker befolkningens adfærd? Bør kravet til den gode politik ikke være, at reguleringen eller afgiften samlet set skaber et bedre samfund. Lad mig bruge de høje afgifter på cigaretter – som adskillige politikere og NGO’er bakker op om – som et eksempel.

Vi har et offentligt finansieret og styret sundhedsvæsen i Danmark, og derfor fører én persons forbrug af tobak til, at andre skal betale for denne persons behandling i fremtiden. Da andre end rygeren selv betaler for omkostningen ved rygningen, er der et økonomisk argument for at afgifter på cigaretter,skaber et bedre samfund. Skatteministeriet har beregnet, at den samfundsøkonomisk optimale pris på cigaretter er ca. 45 kr. pr. pakke – og altså væsentligt mindre end de ca. 60 kr., en pakke koster i dag. Vi er altså langt forbi det niveau, hvor højere afgifter skaber et bedre samfund rent samfundsøkonomisk.

Et andet ofte brugt argument for højere afgifter er, at hvis afgifterne kan få folk til at ryge mindre, vil det gøre deres liv bedre. Selv hvis man køber dette paternalistiske argument – som implicit betyder, at man mener, at nogle borgere ikke formår at tage ordentlig vare om deres eget liv – kan man langt fra være sikker på, at højere afgifter forbedrer rygernes liv. Måske sparer de blot på andre (sunde) poster på budgettet. Måske skifter de til smuglercigaretter eller andre former for rusmidler (alkohol, hash osv.). Vi ved meget, meget lidt om, hvordan højere afgifter på cigaretter påvirker disse rygeres liv.

Men vi ved, at der er mange grunde til at tro, at højere afgifter rent faktisk skader rygerne. For det første reducerer højere afgifter rygernes realindkomster. Priserne er de seneste år øget med 15-20 kr., og selvom forbruget også er faldet lidt, er rygernes – hvoraf mange har lav indkomst – samlede udgifter til cigaretter steget betydeligt. For det andet er faldet i forbruget ikke nødvendigvis en hjælp for rygerne, som er afhængige af cigaretterne efter et livslangt forbrug, og derfor oplever en pine ved at reducere forbruget af – eller helt skille sig af med – tobakken.

Ovenstående manglende indsigter i konsekvenserne af regulering og afgifter er desværre ikke isoleret til rygning. Også reguleringen af kviklån, nikotinprodukter, gambling osv. er gennemsyret af uvisheden om effekten af reguleringen. Vi ved ganske enkelt ikke, om reguleringen af disse produkter samlet set skaber et bedre samfund, selv set fra paternalisternes synspunkt.

Alligevel er debatten plaget af politikere og NGO’er, der klapper hinanden på ryggen, mens de messer ”det virker…”

Bragt i Børsen den 28. juni 2022