Støt os her

Del:

Analyse: Står Regelstaten på en brændende platform?

Folketinget vedtager rekordmange love i et tempo, hvor hverken grundighed eller evaluering kan følge med. Mens regelmængden eksploderer, svækkes den faglige kvalitet og de samfundsøkonomiske hensyn. Står den danske regelstat på en brændende platform?

Trods politiske ambitioner om afbureaukratisering er den danske regelmængde firedoblet siden 1989, mens lovgivningstempoet er steget markant. Et nyt notat fra IRES dokumenterer en udvikling, hvor flere love vedtages hurtigere, med korte høringsfrister og mindre grundig forberedelse end tidligere. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi har skabt en “lovgivningsmaskine”, der prioriterer kvantitet over kvalitet. Manglen på systematiske evalueringer og det øgede tidspres risikerer at føre til ineffektive regler, administrative byrder og hæmmet økonomisk vækst. Ved at optimere lovgivningsprocessen peger notatet dog på et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale i form af øget produktivitet og BNP.

Notatet kan læses her.

Flere nyheder:

Jonas Herby: Regeringen bør droppe overimplementeringen af EU’s løndirektiv

Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.

IRES omtalt i Finans’ artikel om nye EU-lønkrav

»Hvis regeringen skal leve op til sit eget regeringsgrundlag, bør den fjerne kravet for virksomhederne med 50 til 99 ansatte.« Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, adm. direktør og stifter af IRES, til Finans i en artikel om risikoen for dansk overimplementering af EU-regler om lønkrav.

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.