Del:

Pressemeddelelse: Nyt institut vil tæmme regelstaten

Hvert år vedtager Folketinget over 200 nye love. Få fjernes. Regelmængden er firedoblet siden 1989, og der er ingen i Danmark, der løbende tager temperaturen på regelstaten og dokumenterer, hvordan regulering udvikler sig i omfang, tempo og kompleksitet. Derfor går Institut for Reguleringsstudier (IRES) nu i luften.

Hvert år vedtager Folketinget over 200 nye love. Få fjernes. Regelmængden er firedoblet siden 1989, og der er ingen i Danmark, der løbende tager temperaturen på regelstaten og dokumenterer, hvordan regulering udvikler sig i omfang, tempo og kompleksitet. Derfor går Institut for Reguleringsstudier (IRES) nu i luften.

IRES er det første uafhængige institut i Danmark, der arbejder målrettet for at styrke kvaliteten af lovgivningen og bidrage til at reducere bureaukratiet og reguleringsbyrden. Målet er, at de politiske ambitioner nås mere effektivt og med færre omkostninger for danskerne og virksomhederne.

“Der er et stort potentiale i at sikre, at de politiske mål opnås bedre. Levede Danmark op til international best practice, vurderer OECD, at vi kunne blive næsten 60 mia. kr. rigere. Afbureaukratiserer vi også, er potentialet endnu større,” siger adm. direktør Jonas Herby og peger på, at internationale analyser indikerer, at Danmark kunne være op imod 83 mia. kr. rigere hvert år, hvis vi ikke havde øget mængden af regulering de sidste 10 år.

“Der er mange gode grunde til at regulere. Verden ændrer sig, og det kræver omprioriteringer og løbende politiske beslutninger. Men over 40 år er det blevet til rigtig mange nye regler, som bygges oven på de gamle. Det har skabt et tungt regelsæt, som ingen systematisk holder øje med. Det er derfor, vi har sat IRES i verden.”

IRES viderefører Reguleringsdatabasen, der giver det mest detaljerede overblik over Danmarks og EU’s samlede regulering. Databasen anvendes af bl.a. ministerier, forskere og Magtudredningen 2.0.

IRES har desuden nedsat en følgegruppe med deltagelse af Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen, der begge er professorer i statskundskab ved Aarhus Universitet med indgående ekspertise i offentlig forvaltning og regulering. Følgegruppen skal rådgive instituttet og sikre integritet og bredde i arbejdet.

“Alt for mange regler virker ikke efter hensigten, og det gør det dyrere for politikerne at nå deres politiske mål. Når regler fylder mere og mere, uden at vi ved, om de virker, går det ud over både vækst, innovation og borgernes tid,” siger Jonas Herby.

Jonas Herby har opbygget Reguleringsdatabasen over en årrække og har en fortid i den liberale tænketank CEPOS. Han understreger, at IRES ikke er et borgerligt projekt, men et institut der arbejder for, at regulering bygger på fakta, evidens og en sund respekt for danskerne og virksomhederne.

Et problem der vokser

IRES udgiver i dag rapporten “En brændende platform?”, der dokumenterer omfanget af problemerne. Den samlede regulering er vokset fra 8,4 millioner ord i 1989 til 35,2 millioner ord i dag. Folketinget vedtager mere end dobbelt så mange love som det norske Storting, med høringsfrister der i gennemsnit er 33 dage, mod 78 i Norge. Syv ud af ti embedsmænd mener, at tempoet går ud over kvaliteten.

De tre søjler i IRES’ logo symboliserer instituttets bærende principper: nærhed, proportionalitet og enkelhed. Snittet i søjlerne repræsenterer ambitionen om at skære i den stigende reguleringsbyrde.

 

Kontakt
Jonas Herby
Adm. Direktør

 

IRES – Institut for Reguleringsstudier
www.ires.dk
+45 2728 2748
herby@ires.dk

 

Link til PDF-version.

Flere nyheder:

Jonas Herby: Regeringen bør droppe overimplementeringen af EU’s løndirektiv

Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.

IRES omtalt i Finans’ artikel om nye EU-lønkrav

»Hvis regeringen skal leve op til sit eget regeringsgrundlag, bør den fjerne kravet for virksomhederne med 50 til 99 ansatte.« Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, adm. direktør og stifter af IRES, til Finans i en artikel om risikoen for dansk overimplementering af EU-regler om lønkrav.

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.