I en ny analyse viser min kollega og jeg, at et regelstop i Danmark, hvor regelmængden fastholdes på det nuværende niveau i stedet for uændret regelvækst har potentiale til at øge BNP med mindst 58 milliarder kroner over en tiårig periode svarende til 2,3% højere BNP. Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med dette estimat, men selv hvis en mindre del af potentialet indfries, vil der være tale om en betragtelig forøgelse af velstanden.
Analysen er baseret på international forskning, som bl.a. viser, at den økonomiske vækst i British Columbia steg med et procentpoint i årene efter, man reducerede antallet af regler med 40 procent på tre år. Det er meget. Til sammenligning er BNP i Danmark de seneste 10 år vokset med knap 1,6% om året.
Baggrunden for velstandsforøgelsen er den økonomiske frihed, som to professorer i weekenden beskrev som borgernes frihed til at ”handle lokalt, nationalt og globalt med hinanden, ansætte hinanden og både bruge og forære deres ejendom og evner, så længe de ikke begrænser andres mulighed for at gøre det samme”. Mange regler begrænser netop denne frihed, og derfor kan et regelstop – selvom det naturligvis afhænger af hvilke regler, et samfund konkret slipper af med – bidrage til at øge den økonomiske frihed. Tænk blot på taxiloven, der forhindrer en butiksansat i at udnytte tiden om morgenen før sin mødetid – hvor børnene alligevel er i skole og partneren på arbejde – til at køre travle danskere rundt i morgentrafikken mod betaling (jeg kørte med netop sådan en person i sin tid). En gennemgang af over 1.300 videnskabelige artikler viser da også, at to tredjedele af studierne finder en positiv sammenhæng mellem økonomisk frihed og økonomisk vækst.
Økonomisk vækst er vigtigt. Men det er ikke alt. Spørgsmålet er derfor, om økonomisk frihed og vækst sker på bekostning af andre faktorer, der er vigtige for danskerne. Svaret er tværtimod. De sidste ca. 10 år har forskningen fx vist, at økonomisk frihed fører til bl.a. øget tolerance og mindre materialistiske normer. Ovennævnte studie finder desuden, at økonomisk frihed gavner alle indkomstgrupper, og det finder overvejende positive effekter af økonomisk frihed på korruption, miljø, menneskerettigheder osv.
Der er altså masser af dokumentation for, at mere økonomisk frihed generelt vil være godt for danskerne.
Der er dog en vigtig undtagelse. De særinteresser, der bliver beskyttet af statens regulering, står til at tabe, hvis beskyttelsen ophæves. Og de har derfor en interesse i at bekæmpe deregulering.
Skal Danmark lykkes med deregulering, er der altså behov for en politisk aftale, der binder partierne på tværs af politiske særinteresser, så alle får noget. Det er trods alt nemmere at give afkald på egne privilegier, hvis man kan se, at andre skal gøre det samme.
Et regelstop kunne være et godt bud på sådan aftale.
Bragt i Børsen den 19. september 2023