Støt os her

Del:

Det effektive men fortravlede Folketing

Resumé

Folketinget er en stærk og effektiv lovgiver, men lovgivningsprocessen er blevet hurtigere og i stigende grad flyttet ud af Folketingets åbne rammer. I Det effektive men fortravlede Folketing undersøger Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og Jonas Herby Folketingets rolle som lovgiver med nye data om lovgivning, ressourcer, politiske aftaler og delegation af regelmagt. Bogen tegner et billede af et parlament, hvor effektivitet og hastværk ofte dominerer over oplysning og omtanke – og konkluderer: "Hvis Folketinget er kørt ud på et vigespor, er det i høj grad med Folketinget selv som togfører."
Læs analysen her >>

Flere analyser:

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag

A Critique of Synthetic Control Method Studies on Covid-19 Policy—Evidence from Sweden

I et studie publiceret i Econ Journal Watch viser Jonas Herby, at fem syntetisk kontrol studier (SCM-studier), der konkluderer, at en nedlukning ville have reddet liv i Sverige, ikke fanger en policy-effekt, men snarere stokastisk variation i virusspredningen før nedlukningerne i Europa.

Dyre regler uden effekt

Nye regler indføres ofte med gode intentioner – men uden dokumentation for, at de virker. Kravet om fastskruning af nummerplader koster erhvervslivet 6 mio. kr. årligt, svarende til 45.000 kr. pr. ord i bekendtgørelsen. Tilladelsesordningen for godskørsel koster op mod 146 mio. kr. over ti år – trods nul forventede positive effekter. Ingen af reglerne er nogensinde blevet evalueret. Med over 35 mio. ord i lovgivningen løber omkostningerne hurtigt op.