Støt os her

Del:

Nye tal for udviklingen i antallet af regelskabende bemyndigelser i dansk lovgivning

Resumé

1. januar 2026 var der over 13.100 bemyndigelser til ministre og andre myndigheder. Antallet er vokset med knap 9.300 siden 1. januar 1989 svarende til en vækst på over 240%. Det viser nye tal fra IRES' reguleringsdatabase. De nye tal bygger på en ny, forbedret metode og ligger 12-34% over tidligere offentliggjorte tal. Tidligere opgørelser undervurderede især antallet af bemyndigelser i de ældste år. Derfor er væksten i antallet af bemyndigelser lidt lavere end tidligere opgjort.
Læs analysen her >>

Flere analyser:

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag

A Critique of Synthetic Control Method Studies on Covid-19 Policy—Evidence from Sweden

I et studie publiceret i Econ Journal Watch viser Jonas Herby, at fem syntetisk kontrol studier (SCM-studier), der konkluderer, at en nedlukning ville have reddet liv i Sverige, ikke fanger en policy-effekt, men snarere stokastisk variation i virusspredningen før nedlukningerne i Europa.

Dyre regler uden effekt

Nye regler indføres ofte med gode intentioner – men uden dokumentation for, at de virker. Kravet om fastskruning af nummerplader koster erhvervslivet 6 mio. kr. årligt, svarende til 45.000 kr. pr. ord i bekendtgørelsen. Tilladelsesordningen for godskørsel koster op mod 146 mio. kr. over ti år – trods nul forventede positive effekter. Ingen af reglerne er nogensinde blevet evalueret. Med over 35 mio. ord i lovgivningen løber omkostningerne hurtigt op.