Del:

Det effektive men fortravlede Folketing

Resumé

Folketinget er en stærk og effektiv lovgiver, men lovgivningsprocessen er blevet hurtigere og i stigende grad flyttet ud af Folketingets åbne rammer. I Det effektive men fortravlede Folketing undersøger Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og Jonas Herby Folketingets rolle som lovgiver med nye data om lovgivning, ressourcer, politiske aftaler og delegation af regelmagt. Bogen tegner et billede af et parlament, hvor effektivitet og hastværk ofte dominerer over oplysning og omtanke – og konkluderer: "Hvis Folketinget er kørt ud på et vigespor, er det i høj grad med Folketinget selv som togfører."

https://unipress.dk/udgivelser/d/det-effektive-men-fortravlede-folketing/

Flere analyser:

Antallet af bemyndigelser er steget 241% siden 1989

Antallet af bestemmelser, hvor Folketinget overlader det til en minister eller myndighed at fastsætte reglerne, er steget 241%, fra 3.839 i 1989 til 13.109 i 2026. Næsten ni ud af ti går til en minister. Samtidig er bemyndigelser, hvor ministeren kan udstede regler, steget 343%, mens dem, hvor ministeren skal, er steget 169%. Pligtandelen er dermed faldet fra 41% til 30%.

Nye tal for udviklingen i antallet af regelskabende bemyndigelser i dansk lovgivning

1. januar 2026 var der over 13.100 bemyndigelser til ministre og andre myndigheder. Antallet er vokset med knap 9.300 siden 1. januar 1989 svarende til en vækst på over 240%. Det viser nye tal fra IRES' reguleringsdatabase. De nye tal bygger på en ny, forbedret metode og ligger 12-34% over tidligere offentliggjorte tal. Tidligere opgørelser undervurderede især antallet af bemyndigelser i de ældste år. Derfor er væksten i antallet af bemyndigelser lidt lavere end tidligere opgjort.

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag