Danmark er i dag en relativt fri markedsøkonomi, som ligger i toppen af de fleste indeks over velfungerende økonomisk regulering. Endnu mere bemærkelsesværdigt kunne Danmark faktisk blive verdens mest mest effektivt regulerede økonomi, hvis vi blot lod os inspirere af de bedste politikker hos vores nordiske naboer.
Hvert femte år gennemgår OECD omfanget af regulering på forskellige områder såsom infrastruktur, energi, transport, finansielle tjenester mv. På baggrund af gennemgangen udgiver OECD ”Indicators of Product Market Regulation” (PMR), hvor man bl.a. vurderer, hvor åbne produktmarkederne er for konkurrence, hvor nemt det er at starte en virksomhed, hvor hurtigt man kan afvikle en virksomhedmv. Altså i korte træk hvor lidt hæmmet de enkelte lande er af offentlig regulering. I 2018 fik Danmark en 2.-plads på PMR, kun overgået af Storbritannien. Ser vi på de tre andre ofte anvendteindeks for økonomisk frihed, klarer Danmark sig ligeledes relativt godt. På Verdensbankens ”DoingBusiness Index” fik Danmark senest en 4.–plads. På The Heritage Foundations ”Index of Economic Freedom” fik Danmark en 10.–plads. Og på Fraser Institutes ”Economic Freedom of the World” opnåede Danmark en 5.–plads. I alle tilfælde efter bl.a. New Zealand, Singapore og Hong Kong.
Der er altså ingen tvivl om, at Danmark – sammenlignet med resten af verden – har en liberal og effektiv økonomi, hvor danske borgere og virksomheder har relativt stor frihed til at indgå i de handler og samarbejder, de ønsker. Staten blander sig oftest uden om, og det sikrer en relativt høj grad af konkurrence. Det står i diametral modsætning til bl.a. USA, hvor store dele af samfundet er gennemreguleret i et omfang, de fleste danskere ville undre sig over. Fx kræver det i flertallet af de amerikanske delstater en uddannelse på op til 2.100 timer og en statslig tilladelse at vaske hår på kunderne i en frisørsalon. Den omfattende regulering af det amerikanske samfund betyder bl.a., at de svageste – som ikke har ressourcerne til at tage en uddannelse – har svært ved at få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Og USA ligger da også under Danmark på samtlige fire frihedsindeks nævnt ovenfor.
Den store grad af økonomisk frihed i Danmark er en af årsagerne til, at Danmark er blandt verdens rigeste og mest lige lande. Adskillige studier viser, at større økonomisk frihed fører til højere økonomisk vækst, og at regulering kan øge den økonomiske ulighed. Og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har peget på, at den øgede konkurrence – der følger af mindre rigid regulering – skaber økonomisk lighed. Så hvorfor nøjes med 2.-, 4.- 5.- og 10.-pladser, hvis 1. pladsen er inden for rækkevidde?
Nogle vil måske kigge på de lande, der ligger foran os og tænke, at det ikke er lande, vi ønsker at ligne. Økonomierne i Singapore og Hong Kong er deres egne succeshistorier, men de er også langt fra det Danmark, som vi kender i dag. Men i en ny analyse viser jeg og min kollega, Line Andersen, at vi ikke behøver at se så langt væk, for at få inspiration til at nå den absolutte top. Faktisk kan vi nøjes med at skele til vores nordiske naboer, Sverige, Norge, Finland og Island.
I analysen viser vi, at Danmark – alene ved at implementere de bedste rammevilkår fra hver af vores nordiske naboer – kan blive den frieste økonomi i verden. Fx vurderer OECD, at reguleringen i Sverige er mindre konkurrenceforvridende og sikrer bedre konkurrenceforhold i servicesektoren, mens reglerne i Norge sikrer bedre transparens med lobbyisme.
Hvis vi scorede lige så højt som de bedste i Norden på hvert delelement i de fire frihedsindeks, ville Danmark tage 1. pladsen på OECD’s og Verdensbankens indeks. Og 3. pladsen på frihedsindeksene fra Fraser Institute og The Heritage Foundation. Altså fire medaljer – heraf to af guld – i stedet for én sølvmedalje i dag.
I analysen regner vi også på, hvad det ville betyde for Danmark, hvis vi på den måde forbedrede rammevilkårene for danske borgere og virksomheder. Baseret på internationale studier viser vi, at det økonomiske potentiale ville være mellem 0,4% og 2,2% af BNP svarende til 11-54 mia. kr. – altså potentielt hvad der svarer til den samlede pris for landets samlede forsvar.
Den øgede økonomiske vækst ville i høj grad komme danske lønmodtagere til gode. Vores analyser viser, at en typisk arbejderfamilie ville få en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kr. om året, mens en funktionærfamilie ville få en lønfremgang før skat på 5.700-28.400 kr. om året.
Selv om Danmark som sagt har en relativt fri økonomi sammenlignet med det meste af verden, har vi ikke desto mindre et stort potentiale for at blive friere og mere velstående.
Vores analyse viser, at Danmark kan søge inspiration til at blive et endnu friere og rigere samfund ved at søge inspiration hos vores nordiske nabolande. Det er svært at se, hvorfor reguleringen i Danmark skal være mere restriktiv end i de lande, vi normalt sammenligner os med, og som vi generelt anser for at være velfungerende samfund.
Danmark er i internationale sammenhænge et relativt liberalt og økonomisk frit land og ligger generelt højt på de internationale frihedsindekser. Men vi kan blive endnu bedre – og det uden at ændre økonomiens karakter af en nordisk velfærdsstat. Vi skal bare lad os inspirere med et åbent sind.
Bragt i Berlingske d. 25. maj 2023