Støt os her

Del:

Analyse: Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

I SVM-regeringens regeringsgrundlag stod det sort på hvidt: Den vejledende høringsfrist på fire uger skulle “som klar hovedregel overholdes”. En ny opgørelse fra IRES viser, at hver tredje høringsfrist (33,2 %) alligevel var kortere end de fire uger – og at regeringen dermed hastede ny regulering igennem trods løfter om det modsatte.

Kun fire ministerier holdt sig under en andel på 10 % korte høringsfrister. I den anden ende lå bl.a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (57,8 %) og Ministeriet for Grøn Trepart (56,9 %), hvor mere end halvdelen af alle høringer havde en frist på under fire uger.

Til sammenligning er den danske fire-ugers-frist i forvejen kort. I Norge arbejder man som udgangspunkt med høringsfrister på omkring tre måneder og seks uger fastsat som minimum, og kun omkring 5 % af høringerne har en frist på under fire uger.

Korte høringsfrister har konsekvenser for lovkvaliteten:

  • Brancheorganisationer, fagforeninger, kommuner, civilsamfund og forskningsmiljøer når ikke at gennemgå bilag og afgive kvalificerede svar.
  • Uklare formuleringer, modstridende bestemmelser og fejl i konsekvensvurderinger risikerer ikke at blive fanget, før lovforslaget er fremsat.
  • Høringssvar er samtidig en vigtig informationskilde for Folketingets partier – ikke mindst dem uden adgang til det forberedende embedsmandsarbejde.

En kort høringsfrist svækker dermed både den faglige kvalitetssikring og den parlamentariske kontrol.

Læs analysen her [link]

Flere nyheder:

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Jonas Herby i Radio4 Eftermiddag

Jonas Herby medvirker i Radio4 Eftermiddag om hvorvidt der skal indføres et påbud på at bruge cykelhjelm. IRES' direktør, Jonas Herby, forklarer hvordan han mener at evidensen på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er en samfundsmæssig gevinst

Jonas Herby: Svaret på boligmarkedets problemer er ikke mere regulering

Nikolaj Bøgh har i Berlingske foreslået, at kommunerne skal kunne kræve mindst 40% ejerboliger, når der laves lokalplaner. I et debatindlæg svarer IRES' direktør, Jonas Herby, at ejerformen ikke er det, der binder – nybyggede lejeboliger kan frit omdannes til ejerlejligheder, hvis efterspørgslen er der. Begrænsningerne ligger andre steder: kreditvurderingsreglerne, Københavns krav om gennemsnitligt 95 kvadratmeter i nybyggeri, forbuddet mod at opdele ejendomme opført før juli 1966 og huslejereguleringen. ”Bøghs diagnose er korrekt. Boligmarkedet i København er dysfunktionelt. Men medicinen er forkert.”

IRES omtalt i kronik i Altinget: Folketingets egen rolle i lovgivningsprocessen

"…er det i høj grad med Folketinget selv som togfører." Sådan citerer professor Michael Bang Petersen i en kronik i Altinget det bidrag til Magtudredningen 2.0, som Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og IRES' direktør, Jonas Herby, står bag. Kronikken beskriver bl.a., hvordan lovene er blevet længere og mere komplekse, og hvordan de kommer hurtigere gennem behandlingerne – 69% af embedsfolkene i centraladministrationen vurderer, at tempoet går ud over lovkvaliteten.

Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.