Støt os her

Del:

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.
EU

IRES tager ikke stilling til direktivets formål, men vurderer, om den valgte implementering er proportional og repræsenterer en fornuftig afvejning af omkostninger og forventet effekt. Analysen peger på fire hovedudfordringer:

  • Byrderne er undervurderet. Opgørelsen på 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. årligt medregner ikke omkostninger til bl.a. omvendt bevisbyrde, godtgørelser, fælles lønvurdering og advokathjælp – selvom størstedelen af virksomhederne rammes.
  • Reglerne skaber utilsigtede konsekvenser. Lovforslaget giver bl.a. virksomhederne incitament til at undgå at ansætte det underrepræsenterede køn og til at outsource støttefunktioner.
  • Begrænset evidens for effekten. Løngennemsigtighed kan reducere kønsløngabet, men effekten varierer – og reduktionen sker primært ved at bremse mænds lønvækst, ikke ved at løfte kvinders løn.
  • Lovforslaget overimplementerer direktivet. Det udnytter fx ikke direktivets mulighed for at friholde virksomheder med færre end 100 ansatte fra lønredegørelsespligten.

IRES anbefaler, at implementeringen begrænses til direktivets minimumskrav, at byrdeopgørelsen suppleres med de fulde efterlevelsesomkostninger, og at lovforslaget rummer en evalueringsklausul, der eksplicit omfatter adfærdsmæssige sideeffekter.

Læs analysen her [link]

Flere nyheder:

Jonas Herby: Regeringen bør droppe overimplementeringen af EU’s løndirektiv

Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

IRES omtalt i Finans’ artikel om nye EU-lønkrav

»Hvis regeringen skal leve op til sit eget regeringsgrundlag, bør den fjerne kravet for virksomhederne med 50 til 99 ansatte.« Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, adm. direktør og stifter af IRES, til Finans i en artikel om risikoen for dansk overimplementering af EU-regler om lønkrav.

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.

Jonas Herby: Hvilken krise, Engel-Schmidt?

Regeringen vil hastebehandle en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget som svar på stigende benzinpriser. I et debatindlæg kritiserer IRES' direktør, Jonas Herby, brugen af hastebehandling til et problem, der efter hans vurdering ikke udgør en reel krise. Han advarer om, at hastværk svækker lovkvaliteten og gør borgerne mere afhængige af politisk kompensation: "Hastebehandling er demokratiets blå blink, forbeholdt ægte kriser."