Støt os her

Del:

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.
EU

IRES tager ikke stilling til direktivets formål, men vurderer, om den valgte implementering er proportional og repræsenterer en fornuftig afvejning af omkostninger og forventet effekt. Analysen peger på fire hovedudfordringer:

  • Byrderne er undervurderet. Opgørelsen på 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. årligt medregner ikke omkostninger til bl.a. omvendt bevisbyrde, godtgørelser, fælles lønvurdering og advokathjælp – selvom størstedelen af virksomhederne rammes.
  • Reglerne skaber utilsigtede konsekvenser. Lovforslaget giver bl.a. virksomhederne incitament til at undgå at ansætte det underrepræsenterede køn og til at outsource støttefunktioner.
  • Begrænset evidens for effekten. Løngennemsigtighed kan reducere kønsløngabet, men effekten varierer – og reduktionen sker primært ved at bremse mænds lønvækst, ikke ved at løfte kvinders løn.
  • Lovforslaget overimplementerer direktivet. Det udnytter fx ikke direktivets mulighed for at friholde virksomheder med færre end 100 ansatte fra lønredegørelsespligten.

IRES anbefaler, at implementeringen begrænses til direktivets minimumskrav, at byrdeopgørelsen suppleres med de fulde efterlevelsesomkostninger, og at lovforslaget rummer en evalueringsklausul, der eksplicit omfatter adfærdsmæssige sideeffekter.

Læs analysen her [link]

Flere nyheder:

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Jonas Herby i Radio4 Eftermiddag

Jonas Herby medvirker i Radio4 Eftermiddag om hvorvidt der skal indføres et påbud på at bruge cykelhjelm. IRES' direktør, Jonas Herby, forklarer hvordan han mener at evidensen på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er en samfundsmæssig gevinst

Jonas Herby: Svaret på boligmarkedets problemer er ikke mere regulering

Nikolaj Bøgh har i Berlingske foreslået, at kommunerne skal kunne kræve mindst 40% ejerboliger, når der laves lokalplaner. I et debatindlæg svarer IRES' direktør, Jonas Herby, at ejerformen ikke er det, der binder – nybyggede lejeboliger kan frit omdannes til ejerlejligheder, hvis efterspørgslen er der. Begrænsningerne ligger andre steder: kreditvurderingsreglerne, Københavns krav om gennemsnitligt 95 kvadratmeter i nybyggeri, forbuddet mod at opdele ejendomme opført før juli 1966 og huslejereguleringen. ”Bøghs diagnose er korrekt. Boligmarkedet i København er dysfunktionelt. Men medicinen er forkert.”

IRES omtalt i kronik i Altinget: Folketingets egen rolle i lovgivningsprocessen

"…er det i høj grad med Folketinget selv som togfører." Sådan citerer professor Michael Bang Petersen i en kronik i Altinget det bidrag til Magtudredningen 2.0, som Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og IRES' direktør, Jonas Herby, står bag. Kronikken beskriver bl.a., hvordan lovene er blevet længere og mere komplekse, og hvordan de kommer hurtigere gennem behandlingerne – 69% af embedsfolkene i centraladministrationen vurderer, at tempoet går ud over lovkvaliteten.

Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.