Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.

IRES skal bidrage til, at de politiske mål opnås bedst muligt

IRES undersøger, hvordan politiske mål kan nås så effektivt som muligt – uanset om målet er klimaomstilling, bedre arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse eller erhvervsvækst. Dårlig regulering er ikke bare et problem for virksomheder: Det er et problem for de borgere, reglerne er sat i verden for at beskytte, for de sagsbehandlere, der skal administrere dem, og for de politikere, hvis intentioner drukner i kompleksitet.

IRES’ forskning tager temperaturen på dansk og europæisk regulering og viser, hvor regler ikke virker efter hensigten – hvad enten de er for svage, for stærke eller bare dårligt udformet. Med afsæt i principper om nærhed, proportionalitet og evidens leverer vi forskningsbaserede anbefalinger til bedre løsninger. Målet er ikke færre regler for enhver pris. Målet er regler, der virker.

Læs mere om IRES her.

Vi bakker op om IRES’ visioner

Nyheder

Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.

Jonas Herby: Regeringen bør droppe overimplementeringen af EU’s løndirektiv

Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.

Analyser

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.

SVM-regeringen var næsthurtigste siden Schlüter

Under SVM-regeringen (Mette Frederiksen II) gik der i gennemsnit 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat i Folketinget til det var færdigbehandlet ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer, når der ses bort fra Schlüter II, som kun sad i 267 dage (under et år) og blot færdigbehandlede 100 lovforslag