Jonas Herby: Aldersgrænsen på sociale medier mangler en plan for evaluering

Regeringen har sendt et forslag om en aldersgrænse på 15 år for sociale medier i høring med ikrafttræden 1. juli 2027. I et læserbrev i Information påpeger IRES’ direktør, Jonas Herby, at der mangler solid evidens for effekten. Lovforslagets evaluering skal alene måle, om børns debutalder stiger, ikke om trivslen forbedres, eller om fx børn med særlige behov rammes utilsigtet. Han foreslår at udskyde ikrafttrædelsen til tidligst 1. januar 2028 og afsætte midler til en grundig evaluering: ”Man bør ikke have travlt med en behandling, vi slet ikke ved om virker.”

IRES skal bidrage til, at de politiske mål opnås bedst muligt

IRES undersøger, hvordan politiske mål kan nås så effektivt som muligt – uanset om målet er klimaomstilling, bedre arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse eller erhvervsvækst. Dårlig regulering er ikke bare et problem for virksomheder: Det er et problem for de borgere, reglerne er sat i verden for at beskytte, for de sagsbehandlere, der skal administrere dem, og for de politikere, hvis intentioner drukner i kompleksitet.

IRES’ forskning tager temperaturen på dansk og europæisk regulering og viser, hvor regler ikke virker efter hensigten – hvad enten de er for svage, for stærke eller bare dårligt udformet. Med afsæt i principper om nærhed, proportionalitet og evidens leverer vi forskningsbaserede anbefalinger til bedre løsninger. Målet er ikke færre regler for enhver pris. Målet er regler, der virker.

Læs mere om IRES her.

Vi bakker op om IRES’ visioner

Nyheder

Jonas Herby: Aldersgrænsen på sociale medier mangler en plan for evaluering

Regeringen har sendt et forslag om en aldersgrænse på 15 år for sociale medier i høring med ikrafttræden 1. juli 2027. I et læserbrev i Information påpeger IRES’ direktør, Jonas Herby, at der mangler solid evidens for effekten. Lovforslagets evaluering skal alene måle, om børns debutalder stiger, ikke om trivslen forbedres, eller om fx børn med særlige behov rammes utilsigtet. Han foreslår at udskyde ikrafttrædelsen til tidligst 1. januar 2028 og afsætte midler til en grundig evaluering: ”Man bør ikke have travlt med en behandling, vi slet ikke ved om virker.”

Jonas Herby: Priserne i supermarkedet skal nok falde, men ændringer i momsen er stadig elendig politik

Regeringen vil afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på al anden mad. Regningen anslås nu til 17,4 mia. kr. om året. I et debatindlæg i Information afviser IRES' direktør, Jonas Herby, det mest brugte argument mod forslaget – at lettelsen aldrig når frem til hylderne. Erfaringer fra Letland og Sverige peger på det modsatte. Problemet er et andet: afgrænsningen af, hvad der er mad, koster bureaukrati. ”Hver undtagelse bliver begrundelsen for den næste.”

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Analyser

Nye tal for udviklingen i antallet af regelskabende bemyndigelser i dansk lovgivning

1. januar 2026 var der over 13.100 bemyndigelser til ministre og andre myndigheder. Antallet er vokset med knap 9.300 siden 1. januar 1989 svarende til en vækst på over 240%. Det viser nye tal fra IRES' reguleringsdatabase. De nye tal bygger på en ny, forbedret metode og ligger 12-34% over tidligere offentliggjorte tal. Tidligere opgørelser undervurderede især antallet af bemyndigelser i de ældste år. Derfor er væksten i antallet af bemyndigelser lidt lavere end tidligere opgjort.

9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5%-tærskel for kønsbestemte lønforskelle. Ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper.

Hver tredje høringsfrist under SVM-regeringen var kortere end fire uger

På trods af løfter om det modsatte, havde hver tredje høring under SVM-regeringen en frist på under de vejledende fire uger. I Norge er det kun hvert 20. lovforslag, der har en høringsfrist på under fire uger.