Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

»Hvis regeringen skal leve op til sit eget regeringsgrundlag, bør den fjerne kravet for virksomhederne med 50 til 99 ansatte.« Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, adm. direktør og stifter af IRES, til Finans i en artikel om risikoen for dansk overimplementering af EU-regler om lønkrav.

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.

Regeringen vil hastebehandle en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget som svar på stigende benzinpriser. I et debatindlæg kritiserer IRES' direktør, Jonas Herby, brugen af hastebehandling til et problem, der efter hans vurdering ikke udgør en reel krise. Han advarer om, at hastværk svækker lovkvaliteten og gør borgerne mere afhængige af politisk kompensation: "Hastebehandling er demokratiets blå blink, forbeholdt ægte kriser."