Del:

Analyse: En svensk nedlukning kunne ikke have reddet 3.000 liv

Fem studier baseret på den syntetiske kontrolmetode (SCM) konkluderer, at en nedlukning i Sverige kunne have forhindret ca. 3.000 COVID-19-dødsfald. Men konklusionen hviler på et spinkelt grundlag. Det er konklusionen i et nyt studie, IRES' direktør, Jonas Herby, har publiceret i tidsskrifter Econ Journal Watch.

Fem studier baseret på den syntetiske kontrolmetode (SCM) konkluderer, at en nedlukning i Sverige kunne have forhindret ca. 3.000 COVID-19-dødsfald. Men konklusionen hviler på et spinkelt grundlag.

I en ny artikel i tidsskriftet Econ Journal Watch gennemgår IRES’ direktør, Jonas Herby, de fem studier og påpeger en række metodiske problemer: Studierne bygger på meget korte før-perioder, finder effekter, der ikke er statistisk signifikante, og estimerer effektstørrelser, der er biologisk usandsynlige.

Ved at opdele Sverige i fire hypotetiske lande – baseret på hvornår smitten nåede de forskellige dele af landet – viser Herby, at de estimerede effekter skyldes statistisk støj snarere end en egentlig effekt af nedlukningerne.

Artiklen uddyber et tidligere arbejde publiceret i Nationaløkonomisk Tidsskrift og bekræfter konklusionen fra Herbys metastudie af nedlukningernes effekt (Herby, Jonung & Hanke, 2025): De metodisk stærkeste studier finder meget begrænsede effekter af nedlukningerne på COVID-19-dødeligheden.

Læs hele artiklen i Econ Journal Watch [link]

Flere nyheder:

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.

Jonas Herby: Hvilken krise, Engel-Schmidt?

Regeringen vil hastebehandle en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget som svar på stigende benzinpriser. I et debatindlæg kritiserer IRES' direktør, Jonas Herby, brugen af hastebehandling til et problem, der efter hans vurdering ikke udgør en reel krise. Han advarer om, at hastværk svækker lovkvaliteten og gør borgerne mere afhængige af politisk kompensation: "Hastebehandling er demokratiets blå blink, forbeholdt ægte kriser."

Jonas Herby: Kommissioner er vigtige – selv når de er syltekrukker

Regeringens mange kommissioner er blevet kritiseret som "syltekrukker". I Jyllands-Posten argumenterer Jonas Herby for, at Danmarks største problem er politisk hastværk og svage beslutningsgrundlag – ikke for meget lovforberedende arbejde. Kommissioner kan tværtimod styrke kvaliteten af ny regulering, hvis de får de rette kommissorier. “For alternativet til kommissionerne er, at regler og penge bliver brugt uden klar idé om, hvad problemet er, eller hvordan det kan løses. Og så er selv en syltekrukke trods alt at foretrække.”

Jonas Herby i Radio IIII Morgen om befordringsfradrag

Befordringsfradraget var temaet, da Jonas Herby, direktør i IRES, medvirkede i Radio IIII Morgen torsdag den 11. juni kl. 6.15. Der er ingen grund til at haste loven igennem. Tværtimod er der god grund til at debattere Skatte- og Vækstministerens forslag grundigt, for meget peger på, at der er bedre måder at opnå de politiske mål på.