Støt os her

Del:

Analyse: En svensk nedlukning kunne ikke have reddet 3.000 liv

Fem studier baseret på den syntetiske kontrolmetode (SCM) konkluderer, at en nedlukning i Sverige kunne have forhindret ca. 3.000 COVID-19-dødsfald. Men konklusionen hviler på et spinkelt grundlag. Det er konklusionen i et nyt studie, IRES' direktør, Jonas Herby, har publiceret i tidsskrifter Econ Journal Watch.

Fem studier baseret på den syntetiske kontrolmetode (SCM) konkluderer, at en nedlukning i Sverige kunne have forhindret ca. 3.000 COVID-19-dødsfald. Men konklusionen hviler på et spinkelt grundlag.

I en ny artikel i tidsskriftet Econ Journal Watch gennemgår IRES’ direktør, Jonas Herby, de fem studier og påpeger en række metodiske problemer: Studierne bygger på meget korte før-perioder, finder effekter, der ikke er statistisk signifikante, og estimerer effektstørrelser, der er biologisk usandsynlige.

Ved at opdele Sverige i fire hypotetiske lande – baseret på hvornår smitten nåede de forskellige dele af landet – viser Herby, at de estimerede effekter skyldes statistisk støj snarere end en egentlig effekt af nedlukningerne.

Artiklen uddyber et tidligere arbejde publiceret i Nationaløkonomisk Tidsskrift og bekræfter konklusionen fra Herbys metastudie af nedlukningernes effekt (Herby, Jonung & Hanke, 2025): De metodisk stærkeste studier finder meget begrænsede effekter af nedlukningerne på COVID-19-dødeligheden.

Læs hele artiklen i Econ Journal Watch [link]

Flere nyheder:

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Jonas Herby i Radio4 Eftermiddag

Jonas Herby medvirker i Radio4 Eftermiddag om hvorvidt der skal indføres et påbud på at bruge cykelhjelm. IRES' direktør, Jonas Herby, forklarer hvordan han mener at evidensen på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er en samfundsmæssig gevinst

Jonas Herby: Svaret på boligmarkedets problemer er ikke mere regulering

Nikolaj Bøgh har i Berlingske foreslået, at kommunerne skal kunne kræve mindst 40% ejerboliger, når der laves lokalplaner. I et debatindlæg svarer IRES' direktør, Jonas Herby, at ejerformen ikke er det, der binder – nybyggede lejeboliger kan frit omdannes til ejerlejligheder, hvis efterspørgslen er der. Begrænsningerne ligger andre steder: kreditvurderingsreglerne, Københavns krav om gennemsnitligt 95 kvadratmeter i nybyggeri, forbuddet mod at opdele ejendomme opført før juli 1966 og huslejereguleringen. ”Bøghs diagnose er korrekt. Boligmarkedet i København er dysfunktionelt. Men medicinen er forkert.”

IRES omtalt i kronik i Altinget: Folketingets egen rolle i lovgivningsprocessen

"…er det i høj grad med Folketinget selv som togfører." Sådan citerer professor Michael Bang Petersen i en kronik i Altinget det bidrag til Magtudredningen 2.0, som Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og IRES' direktør, Jonas Herby, står bag. Kronikken beskriver bl.a., hvordan lovene er blevet længere og mere komplekse, og hvordan de kommer hurtigere gennem behandlingerne – 69% af embedsfolkene i centraladministrationen vurderer, at tempoet går ud over lovkvaliteten.

Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.