Støt os her

Del:

Analyse: Dyre regler uden effekt

Nye regler bliver ofte indført med gode intentioner. Men alt for sjældent bliver det undersøgt, om de faktisk virker. I et nyt notat viser Jonas Herby to eksempler på regulering, der påfører erhvervslivet og samfundet betydelige omkostninger uden dokumenterbar effekt – og uden efterfølgende evaluering. Det rejser et vigtigt spørgsmål. Hvorfor fastholder vi regler, som ikke ser ud til at virke?

Nummerplader skal skrues fast – men reglerne virker ikke. Reglerne koster erhvervslivet 6 mio. kr. om året – 45.000 kr. pr. ord – uden at de har haft en effekt på antallet af tyverier.

Det kræver en tilladelse at køre varebil med gods – men embedsmændene forventede præcis nul positive effekter. Til gengæld koster reglerne samfundet op mod 146 mio. kr. over ti år – 17.000 kr. pr. ord pr. år.

Politikerne bør prioritere at samfundets regler løbende evalueres, så de ikke påfører danskerne unødige byrder uden at bidrage til, at de politiske mål opnås.

Med mere end 35 mio. ord i lovgivningen, løber omkostningerne hurtigt op.

Notatet kan læses her og er bl.a. blevet omtalt i Berlingske.

 

Flere nyheder:

AI kan styrke borgernes retsstilling

Jonas Herby optrådte på TV 2 News for at kommentere på AI-genererede klager over kommunernes afgørelser. Selvom lange klager med fejl og irrelevant tekst kan være frustrerende for kommunerne, peger Jonas Herby på det positive: at AI giver borgerne langt bedre mulighed for at forstå reglerne, argumentere deres sag og gøre deres rettigheder gældende, hvilket samlet set styrker borgernes retssikkerhed og bidrager til at sikre, at kommunens afgørelser bliver bedre.

Næste gang verden går i sort, kan det være fordi vi alle brugte den samme lyskilde.

CrowdStrike-nedbruddet i juli 2024 viste, hvor sårbart et digitalt økosystem bliver, når for mange virksomheder bruger de samme systemer og de samme leverandører. Regulering af cybersikkerheden gennem NIS2, DORA og CRA mv. kan styrke sikkerheden i den enkelte virksomhed, men samtidig føre til digital monokultur og højere systemisk risiko. Konsekvensen kan blive, at alle er sårbare, hvis Rusland eller Kina finder den rigtige nøgle. Læs Jonas Herbys kronik i Børsen om, hvorfor cybersikkerhedsregulering kan skabe digital monokultur.

Der er milliarder på spil: Nyt institut vil være banemand for bureaukratiet (Business forside)

Samtlige regeringer siden Schlüters "Operation regelsanering" i 1982 har erklæret krig mod bureaukratiet – og samtlige har tabt. I et stort portrætinterview i Berlingske forklarer IRES' direktør Jonas Herby, hvorfor bureaukratiet bliver ved med at vokse, selvom ingen politikere ønsker det, og præsenterer to tommelfingerregler til at vende udviklingen: sæt farten ned i lovgivningsprocessen, og tving politikere og embedsmænd til at prioritere – fx med et regelstop efter canadisk model.

Jonas Herby: Harmonisering af dårlig regulering er ikke nødvendigvis bedre end fragmenteret dårlig regulering, det er bare mere ensartet dårlig regulering

EU vil kræve, at batterier i al ny elektronik skal kunne udskiftes af forbrugeren fra 2027. I et debatindlæg bragt i Berlingske den 20. april kritiserer Jonas Herby, direktør i IRES, den manglende evidens bag reglerne og skriver, at “harmonisering af dårlig regulering” ikke nødvendigvis er nogen forbedring – blot “mere ensartet dårlig regulering.”

Analyse: En svensk nedlukning kunne ikke have reddet 3.000 liv

Fem studier baseret på den syntetiske kontrolmetode (SCM) konkluderer, at en nedlukning i Sverige kunne have forhindret ca. 3.000 COVID-19-dødsfald. Men konklusionen hviler på et spinkelt grundlag. Det er konklusionen i et nyt studie, IRES' direktør, Jonas Herby, har publiceret i tidsskrifter Econ Journal Watch.