Støt os her

Del:

Analyse: Dyre regler uden effekt

Nye regler bliver ofte indført med gode intentioner. Men alt for sjældent bliver det undersøgt, om de faktisk virker. I et nyt notat viser Jonas Herby to eksempler på regulering, der påfører erhvervslivet og samfundet betydelige omkostninger uden dokumenterbar effekt – og uden efterfølgende evaluering. Det rejser et vigtigt spørgsmål. Hvorfor fastholder vi regler, som ikke ser ud til at virke?

Nummerplader skal skrues fast – men reglerne virker ikke. Reglerne koster erhvervslivet 6 mio. kr. om året – 45.000 kr. pr. ord – uden at de har haft en effekt på antallet af tyverier.

Det kræver en tilladelse at køre varebil med gods – men embedsmændene forventede præcis nul positive effekter. Til gengæld koster reglerne samfundet op mod 146 mio. kr. over ti år – 17.000 kr. pr. ord pr. år.

Politikerne bør prioritere at samfundets regler løbende evalueres, så de ikke påfører danskerne unødige byrder uden at bidrage til, at de politiske mål opnås.

Med mere end 35 mio. ord i lovgivningen, løber omkostningerne hurtigt op.

Notatet kan læses her og er bl.a. blevet omtalt i Berlingske.

 

Flere nyheder:

Jonas Herby: Regeringen bør droppe overimplementeringen af EU’s løndirektiv

Regeringens forslag til implementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv går længere, end direktivet kræver, og kan påføre danske virksomheder betydelige administrative omkostninger. I et debatindlæg i Finans fremhæver IRES’ direktør, Jonas Herby, at virksomheder med 50-99 ansatte omfattes af lønredegørelsespligten, selvom EU-direktivet alene stiller krav til virksomheder med mindst 100 ansatte. Samtidig peger forskningen på, at løngennemsigtighed primært mindsker løngabet ved at bremse mænds lønvækst – ikke ved at hæve kvinders løn. Regeringen bør derfor droppe overimplementeringen og sikre en grundig evaluering af reglernes virkninger.

Analyse: 9 ud af 10 virksomheder med 100 ansatte kan blive ramt af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Når EU’s løngennemsigtighedsdirektiv implementeres, kan 9 ud af 10 virksomheder med 100 eller flere ansatte overskride lovforslagets 5 %-tærskel for kønsbestemte lønforskelle – ikke fordi de diskriminerer, men fordi statistisk variation altid giver forskelle i små medarbejdergrupper. Det viser en ny analyse fra IRES af det lovforslag, Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring.

IRES omtalt i Finans’ artikel om nye EU-lønkrav

»Hvis regeringen skal leve op til sit eget regeringsgrundlag, bør den fjerne kravet for virksomhederne med 50 til 99 ansatte.« Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, adm. direktør og stifter af IRES, til Finans i en artikel om risikoen for dansk overimplementering af EU-regler om lønkrav.

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.