Støt os her

Del:

Analyse: Dyre regler uden effekt

Nye regler bliver ofte indført med gode intentioner. Men alt for sjældent bliver det undersøgt, om de faktisk virker. I et nyt notat viser Jonas Herby to eksempler på regulering, der påfører erhvervslivet og samfundet betydelige omkostninger uden dokumenterbar effekt – og uden efterfølgende evaluering. Det rejser et vigtigt spørgsmål. Hvorfor fastholder vi regler, som ikke ser ud til at virke?

Nummerplader skal skrues fast – men reglerne virker ikke. Reglerne koster erhvervslivet 6 mio. kr. om året – 45.000 kr. pr. ord – uden at de har haft en effekt på antallet af tyverier.

Det kræver en tilladelse at køre varebil med gods – men embedsmændene forventede præcis nul positive effekter. Til gengæld koster reglerne samfundet op mod 146 mio. kr. over ti år – 17.000 kr. pr. ord pr. år.

Politikerne bør prioritere at samfundets regler løbende evalueres, så de ikke påfører danskerne unødige byrder uden at bidrage til, at de politiske mål opnås.

Med mere end 35 mio. ord i lovgivningen, løber omkostningerne hurtigt op.

Notatet kan læses her og er bl.a. blevet omtalt i Berlingske.

 

Flere nyheder:

IRES omtalt i Finans’ artikel: Nye lønregler kan blive dyrere end ventet

Det er problematisk, hvis politikerne ikke har et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at træffe beslutninger. Sådan siger IRES' direktør, Jonas Herby, til Finans i en artikel om EU’s nye krav til løngennemsigtighed. Ifølge IRES’ analyser er omkostningerne for danske virksomheder markant undervurderet i ministeriets beregninger, bl.a. fordi ikke-diskriminerende statistisk variation betyder, at langt hovedparten af virksomheder med 100+ ansatte kan blive ramt af tærsklen for højst. 5% lønforskel mellem kønnene.

Nørrebro-modellen kan give plads til næsten en million flere københavnere

København kan få plads til næsten én million nye borgere, hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i hele byen. Det siger IRES' direktør i et interview med KøbenhavnLIV. Han kritiserer kommunens lokalplaner, højdebegrænsninger og bebyggelsesprocenter for at holde boligudbuddet nede og presse priserne op. Cheføkonom Marc Lund Andersen fra Boligøkonomisk Videncenter kalder regnestykket “temmelig dramatisk”, men anerkender, at regulering begrænser udbuddet. “Hvis man byggede lige så tæt som på Nørrebro i resten af København, ville der være plads til mange flere københavnere,” siger Jonas Herby.

Jonas Herby: Hvilken krise, Engel-Schmidt?

Regeringen vil hastebehandle en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget som svar på stigende benzinpriser. I et debatindlæg kritiserer IRES' direktør, Jonas Herby, brugen af hastebehandling til et problem, der efter hans vurdering ikke udgør en reel krise. Han advarer om, at hastværk svækker lovkvaliteten og gør borgerne mere afhængige af politisk kompensation: "Hastebehandling er demokratiets blå blink, forbeholdt ægte kriser."

Jonas Herby: Kommissioner er vigtige – selv når de er syltekrukker

Regeringens mange kommissioner er blevet kritiseret som "syltekrukker". I Jyllands-Posten argumenterer Jonas Herby for, at Danmarks største problem er politisk hastværk og svage beslutningsgrundlag – ikke for meget lovforberedende arbejde. Kommissioner kan tværtimod styrke kvaliteten af ny regulering, hvis de får de rette kommissorier. “For alternativet til kommissionerne er, at regler og penge bliver brugt uden klar idé om, hvad problemet er, eller hvordan det kan løses. Og så er selv en syltekrukke trods alt at foretrække.”

Jonas Herby i Radio IIII Morgen om befordringsfradrag

Befordringsfradraget var temaet, da Jonas Herby, direktør i IRES, medvirkede i Radio IIII Morgen torsdag den 11. juni kl. 6.15. Der er ingen grund til at haste loven igennem. Tværtimod er der god grund til at debattere Skatte- og Vækstministerens forslag grundigt, for meget peger på, at der er bedre måder at opnå de politiske mål på.