Støt os her

Del:

Analyse: SVM-regeringen var den næsthurtigste siden Schlüter

Statsminister Mette Frederiksen lovede gentagne gange at sætte lovgivningstempoet ned og grundigheden op. Men en ny opgørelse fra IRES viser det modsatte: Under SVM-regeringen gik der i gennemsnit kun 57,9 kalenderdage fra et lovforslag blev fremsat til det var endeligt vedtaget ved 3. behandling. Det er den næsthurtigste lovbehandling siden Poul Schlüters regeringer.
Christiansborg

Trods klare løfter om at “skynde sig langsomt” og lave “færre og bedre gennemarbejdede forslag” satte SVM-regeringen ikke tempoet ned. Med 57,9 dage fra fremsættelse til vedtaget lov placerer regeringen sig som den næsthurtigste siden Schlüter – kun overgået af den kortvarige Schlüter II-regering, der sad under et år og kun færdigbehandlede 100 lovforslag.

Bag gennemsnittet gemmer sig store forskelle mellem ministerierne:

  • Skatteministeriet er blandt de absolut hurtigste med kun 48,4 dage i gennemsnit – næsten en måned hurtigere end fx Miljøministeriet.
  • Samtidig har Skatteministeriet klart flest færdigbehandlede lovforslag i perioden: 83 love, mod 71 fra Justitsministeriet og 64 fra Erhvervsministeriet.
  • Kombinationen af mange lovforslag og kort behandlingstid øger risikoen for problemer med lovkvaliteten.

Hastværk i lovgivning er ofte lastværk: Fejl skal repareres med ny lovgivning – og det fører til flere byrder for borgere og virksomheder.

Læs analysen her [link]

Flere nyheder:

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Jonas Herby i Radio4 Eftermiddag

Jonas Herby medvirker i Radio4 Eftermiddag om hvorvidt der skal indføres et påbud på at bruge cykelhjelm. IRES' direktør, Jonas Herby, forklarer hvordan han mener at evidensen på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er en samfundsmæssig gevinst

Jonas Herby: Svaret på boligmarkedets problemer er ikke mere regulering

Nikolaj Bøgh har i Berlingske foreslået, at kommunerne skal kunne kræve mindst 40% ejerboliger, når der laves lokalplaner. I et debatindlæg svarer IRES' direktør, Jonas Herby, at ejerformen ikke er det, der binder – nybyggede lejeboliger kan frit omdannes til ejerlejligheder, hvis efterspørgslen er der. Begrænsningerne ligger andre steder: kreditvurderingsreglerne, Københavns krav om gennemsnitligt 95 kvadratmeter i nybyggeri, forbuddet mod at opdele ejendomme opført før juli 1966 og huslejereguleringen. ”Bøghs diagnose er korrekt. Boligmarkedet i København er dysfunktionelt. Men medicinen er forkert.”

IRES omtalt i kronik i Altinget: Folketingets egen rolle i lovgivningsprocessen

"…er det i høj grad med Folketinget selv som togfører." Sådan citerer professor Michael Bang Petersen i en kronik i Altinget det bidrag til Magtudredningen 2.0, som Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og IRES' direktør, Jonas Herby, står bag. Kronikken beskriver bl.a., hvordan lovene er blevet længere og mere komplekse, og hvordan de kommer hurtigere gennem behandlingerne – 69% af embedsfolkene i centraladministrationen vurderer, at tempoet går ud over lovkvaliteten.

Jonas Herby: Politisk handletrang kan føre til dyr regulering uden dokumenteret effekt

Politisk handletrang kan føre til beslutninger og nye regler, uden at effekter og omkostninger er tilstrækkeligt belyst. I en kommentar i Finans skriver IRES’ direktør, Jonas Herby, om handlingsbias med eksempler fra den tyske udfasning af atomkraft og danske regler om bl.a. nummerplader og godskørsel i varebiler. Pointen er, at også små regler kan have betydelige samlede omkostninger, hvis de ikke virker efter hensigten og aldrig bliver evalueret: Politikernes “vi må gøre noget” er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag.