Trods klare løfter om at “skynde sig langsomt” og lave “færre og bedre gennemarbejdede forslag” satte SVM-regeringen ikke tempoet ned. Med 57,9 dage fra fremsættelse til vedtaget lov placerer regeringen sig som den næsthurtigste siden Schlüter – kun overgået af den kortvarige Schlüter II-regering, der sad under et år og kun færdigbehandlede 100 lovforslag.
Bag gennemsnittet gemmer sig store forskelle mellem ministerierne:
- Skatteministeriet er blandt de absolut hurtigste med kun 48,4 dage i gennemsnit – næsten en måned hurtigere end fx Miljøministeriet.
- Samtidig har Skatteministeriet klart flest færdigbehandlede lovforslag i perioden: 83 love, mod 71 fra Justitsministeriet og 64 fra Erhvervsministeriet.
- Kombinationen af mange lovforslag og kort behandlingstid øger risikoen for problemer med lovkvaliteten.
Hastværk i lovgivning er ofte lastværk: Fejl skal repareres med ny lovgivning – og det fører til flere byrder for borgere og virksomheder.
Læs analysen her [link]