Støt os her

Del:

Analyse: Dyre regler uden effekt

Nye regler bliver ofte indført med gode intentioner. Men alt for sjældent bliver det undersøgt, om de faktisk virker. I et nyt notat viser Jonas Herby to eksempler på regulering, der påfører erhvervslivet og samfundet betydelige omkostninger uden dokumenterbar effekt – og uden efterfølgende evaluering. Det rejser et vigtigt spørgsmål. Hvorfor fastholder vi regler, som ikke ser ud til at virke?

Nummerplader skal skrues fast – men reglerne virker ikke. Reglerne koster erhvervslivet 6 mio. kr. om året – 45.000 kr. pr. ord – uden at de har haft en effekt på antallet af tyverier.

Det kræver en tilladelse at køre varebil med gods – men embedsmændene forventede præcis nul positive effekter. Til gengæld koster reglerne samfundet op mod 146 mio. kr. over ti år – 17.000 kr. pr. ord pr. år.

Politikerne bør prioritere at samfundets regler løbende evalueres, så de ikke påfører danskerne unødige byrder uden at bidrage til, at de politiske mål opnås.

Med mere end 35 mio. ord i lovgivningen, løber omkostningerne hurtigt op.

Notatet kan læses her og er bl.a. blevet omtalt i Berlingske.

 

Flere nyheder:

Jonas Herby: Priserne i supermarkedet skal nok falde, men ændringer i momsen er stadig elendig politik

Regeringen vil afskaffe momsen på frugt og grønt og halvere den på al anden mad. Regningen anslås nu til 17,4 mia. kr. om året. I et debatindlæg i Information afviser IRES' direktør, Jonas Herby, det mest brugte argument mod forslaget – at lettelsen aldrig når frem til hylderne. Erfaringer fra Letland og Sverige peger på det modsatte. Problemet er et andet: afgrænsningen af, hvad der er mad, koster bureaukrati. ”Hver undtagelse bliver begrundelsen for den næste.”

IRES omtalt i debatindlæg i Børsen: Overimplementering af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

”…de økonomiske konsekvenser af lovforslaget sandsynligvis er væsentligt større end regeringens egne beregninger.” Sådan refererer René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, IRES' analyse i et debatindlæg i Børsen om implementeringen af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. Lovforslaget opgør de administrative omkostninger til 730 mio. kr. i engangsomkostninger og 325 mio. kr. om året, mens analysen peger på efterlevelsesomkostninger, der slet ikke er medregnet.

Jonas Herby i Radio4 Eftermiddag

Jonas Herby medvirker i Radio4 Eftermiddag om hvorvidt der skal indføres et påbud på at bruge cykelhjelm. IRES' direktør, Jonas Herby, forklarer hvordan han mener at evidensen på nuværende tidspunkt ikke tyder på, at der er en samfundsmæssig gevinst

Jonas Herby: Svaret på boligmarkedets problemer er ikke mere regulering

Nikolaj Bøgh har i Berlingske foreslået, at kommunerne skal kunne kræve mindst 40% ejerboliger, når der laves lokalplaner. I et debatindlæg svarer IRES' direktør, Jonas Herby, at ejerformen ikke er det, der binder – nybyggede lejeboliger kan frit omdannes til ejerlejligheder, hvis efterspørgslen er der. Begrænsningerne ligger andre steder: kreditvurderingsreglerne, Københavns krav om gennemsnitligt 95 kvadratmeter i nybyggeri, forbuddet mod at opdele ejendomme opført før juli 1966 og huslejereguleringen. ”Bøghs diagnose er korrekt. Boligmarkedet i København er dysfunktionelt. Men medicinen er forkert.”

IRES omtalt i kronik i Altinget: Folketingets egen rolle i lovgivningsprocessen

"…er det i høj grad med Folketinget selv som togfører." Sådan citerer professor Michael Bang Petersen i en kronik i Altinget det bidrag til Magtudredningen 2.0, som Helene Helboe Pedersen, Peter Bjerre Mortensen og IRES' direktør, Jonas Herby, står bag. Kronikken beskriver bl.a., hvordan lovene er blevet længere og mere komplekse, og hvordan de kommer hurtigere gennem behandlingerne – 69% af embedsfolkene i centraladministrationen vurderer, at tempoet går ud over lovkvaliteten.